Whistleblowertilbud
til det frivillige sociale arbejde

Baggrunden for Whistleblowertilbud

Her kan du læse om baggrunden for Whistleblowertilbud på det frivillige sociale område.

Hvorfor et tilbud om whistleblowing på det frivillige sociale område?

Formålet med whistleblowertilbud er at:

  • styrke den frivillige sociale sektors gennemsigtighed og troværdighed
  • forebygge svindel og negative historier om de frivillige sociale organisationer
  • give de frivillige sociale organisationer et værktøj til at opdage og handle på uregelmæssigheder eller ulovligheder

Whistleblowertilbud er gældende frem til 2023.

Baggrunden for whistleblowertilbud

Whistleblowertillbuddet udmøntes som en del af reserven på socialområdet for 2020. Tilbuddet løber foreløbig frem til bevillingsperioden udløber ved årsskiftet 2022/23.

Partierne bag aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2020-2023 er enige om at etablere et whistleblowertilbud på det frivillige sociale område. Formålet med tilbuddet er at forebygge svindel og negative historier om de frivillige sociale organisationer. Ligeledes giver tilbuddet frivillige sociale organisationer viden og mulighed for at handle på eventuelle uregelmæssigheder og ulovligheder. Alt i alt er det et ønske fra partierne bag aftalen, at et whistleblowertilbud bidrager til at styrke gennemsigtighed og troværdighed i den frivillige sociale sektor.

Se Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2020-2023

CFSA’s rolle og ansvar i tilbuddet

CFSA er ikke en myndighed og ej heller en bisidderordning. CFSA tilbyder alene hjælp til afklaring, rådgivning og vejledning og i helt særlige tilfælde videreformidling af indberetningen til de rette myndigheder ved begrundet mistanke om ulovlig adfærd og snyd i den frivillige sociale sektor.

Indholdet og opbygning af Whistleblowertilbud til det frivillige sociale område er udarbejdet i et samarbejde mellem Social-og Indenrigsministeriet og Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

Læs mere om, hvordan CFSA håndterer indberetninger

Senest revideret
31. marts 2022