Whistleblowertilbud
til det frivillige sociale arbejde

Om Arbejdstilsynet

Hvis du har mistanke om, at arbejdsmiljøloven overtrædes i din forening eller organisation, kan du kontakte Arbejdstilsynet.

Har du som frivillig eller ansat mistanke om, at en forening eller frivillig sociale organisation overtræder arbejdsmiljøreglerne, kan du kontakte Arbejdstilsynet. 

Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet og fører tilsyn med om virksomhederne overholder arbejdsmiljøreglerne. Dette med henblik på at fremme et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø samt at forebygge nedslidning, sygefravær og udstødelse fra arbejdsmarkedet.

Arbejdstilsynet kan både hjælpe med at vurdere, hvornår der er tale om overtrædelse af arbejdsmiljøloven og formidle arbejdsmiljøfaglig viden og redskaber, og dermed være med til at skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø i din forening eller organisation.

Du har også mulighed for at sende en klage over en specifik forening eller organisation til Arbejdstilsynet, hvis du har mistanke om, at arbejdsmiljøloven overtrædes. Arbejdstilsynet behandler alle klager anonymt. 

Læs, hvordan du kan sende en klage til Arbejdstilsynet

Se også CFSA's guide Regler for arbejdsmiljø i frivillige sociale foreninger

 

Landskronagade 33
2100
København Ø
70121288