Whistleblowertilbud
til det frivillige sociale arbejde

Om Domstolene

Er du en del af en større eller mindre tvist i en forening eller frivillig organisation - som I ikke selv kan løse - kan det i særlige tilfælde være nødvendigt at gå rettens vej og anlægge en civil sag ved en domstol.

Danmarks domstole gennemfører flere end 840.000 sager inden for områderne skifteret, fogedret, civilret, familieret, boligret og strafferet. 

I langt de fleste tilfælde kan I finde en løsning på en uenighed eller tvist i foreningens vedtægter. Men der kan opstå uoverensstemmelser, som I ikke selv er i stand til at finde en løsning på. I de særlige tilfælde, hvor I overvejer at indbringe jeres tvist eller sag for en domstol, skal I være klar over, at det kan være dyrt og opslidende både for foreningen og det enkelte medlem. Derudover skal I være forberedt på, at en domstol kan afvise at tage sagen op, hvis tvisten ikke har noget med jura at gøre. 

På domstol.dk kan du læse, hvordan og hvad det kræver at anlægge en civil sag

Alle civile sager ved Danmarks Domstole oprettes og behandles digitalt på minretssag.dk

Læs også Center for Frivilligt Socialt Arbejdes guide: Sådan løser I uenigheder og konflikter i foreningen